Events

Vi bringer I.C. Christensens historie til live

Her kan du finde information om kommende udstillinger, events og aktiviteter, som inviterer dig til at træde ind i museets unikke fortællinger og deltage i spændende arrangementer

Systemskiftet – i et skandinavisk perspektiv

Dato: 08/09-2026

Sted: IC’s Hus, Holstebrovej 81, 6950 Ringkøbing

Klokken: 19:00 – 20:30

Billetpris: Gratis men kræver tilmelding senest 14 dage før via e-mail: info@icchristensenshus.dk

v/lektor, ph.d. Lars Hovbakke Sørensen, Professionshøjskolen Absalon.

Foredraget vil fokusere på, hvornår og hvordan Systemskiftet fandt sted i Danmark i forhold til i de øvrige skandinaviske lande. I Norge fandt det sted allerede i 1884, mens det i Sverige først endegyldigt slog igennem i 1917. I foredraget peger Lars Hovbakke Sørensen på en række forklaringer på, at nordmændene var foran – og svenskerne bagud – Danmark med hensyn til demokratiets udvikling.

Frihed og ret til husmænd, husdyr og kvinder – drømme og realiteter i tiden omkring systemskiftet

Dato: 22/09-2026

Sted: IC’s Hus, Holstebrovej 81, 6950 Ringkøbing

Klokken: 19:00 – 20:30

Billetpris: Gratis men kræver tilmelding senest 14 dage før via e-mail: info@icchristensenshus.dk

Esben Hedegaard. Forfatter, foredragsholder, historiker og forhenværende museumsinspektør. 

I en tid uden film og radio/tv var de store, nationale udstillinger et vigtigt medie til at skabe forestillingen om en rig og retfærdig fremtid. Med udgangspunkt i den store landmandsforsamling i Odense år 1900 fortælles der i foredraget om omvæltende og bevarende kræfter i I.C. Christensens tid, primært 1894-1914. Vi kommer omkring emner som: 

– Brug og misbrug af monarkiet 

– Statshusmandsbrugets størrelse 

– Indavlens nødvendighed 

– Kampen for og imod maskinerne 

– Opgøret med den firlængede gård 

– Kvindernes ret til uddannelse og god sex 

– Maskinfedning af kyllinger 

– Og mere.

J.C. Christensen – et politisk menneske

Dato: 21/10-2026

Sted: IC’s Hus, Holstebrovej 81, 6950 Ringkøbing

Klokken: 19:00 – 20:30

Billetpris: Gratis men kræver tilmelding senest 14 dage før via e-mail: info@icchristensenshus.dk

Poul Duedahl. Forfatter, historiker og professor ved Aalborg Universitet. 

Foredraget vil kredse om I.C. Christensen som politisk menneske. Trods kun tre år som regeringsleder havde han stor indflydelse på dansk politik gennem hele sin politiske karriere 1890-1924, herunder kampen for det parlamentariske folkestyre, indførelsen af kvindelig valgret, stiftelsen af Det radikale Venstre og Venstre, Albertiaffæren, påskekrisen og genforeningen med Sønderjylland.

Da oplysningstiden kom til Danmark

Dato: 08/11-2026

Sted: IC’s Hus, Holstebrovej 81, 6950 Ringkøbing

Klokken: 19:00 – 20:30

Billetpris: Gratis men kræver tilmelding senest 14 dage før via e-mail: info@icchristensenshus.dk

v/folketingsmedlem og historiker Mads Fuglede. 

I.C. Christensen personificerede overgangen fra enevældig embedsmandsstyre til et mere folkeligt og repræsentativt styre. Hans indsats lagde grunden for senere demokratiske fremskridt, som kvindelig valgret og forholdstalsvalg.

Foredraget placerer IC i oplysningstidens historie og beskriver hans idehistoriske betydning for Danmark.

Den nye og gamle verdensorden

Dato: 08/12-2026

Sted: Hee Stationsbygning, Ringgaden 3A, 6950 Ringkøbing

Klokken: 19:00 – 20:30

Billetpris: Gratis men kræver tilmelding senest 14 dage før via e-mail: info@icchristensenshus.dk

Søren Lippert er en af de mest markante stemmer i den aktuelle debat om demokratiets fremtid. Som direktør i GeoPolitik, tidligere TV 2 News-vært og erfaren politisk rådgiver udfordrer han vores traditionelle forståelse af politiske strukturer. Hans foredrag er en invitation til at genoverveje borgerens rolle og de systemer, vi tager for givet. Med øje for de store linjer og sans for detaljen tilbyder Søren Lippert et foredrag, der engagerer, provokerer og åbner for nye perspektiver.

Den nye verdensorden: 

Den gamle verdensorden, som vi har kendt hele vores liv, slår revner. De internationale institutioner, alliancer og normer, som siden Anden Verdenskrig har dannet grundlag for global stabilitet, økonomisk vækst og vestligt demokrati, er under pres.

Hvad fik amerikanerne til at vælge Donald Trump som præsident? Hvorfor vinder nationalistiske bevægelser frem over hele verden? Hvorfor har mange mennesker mistet tilliden til demokratiet? Hvad betyder det for vores samfund, vores fællesskab og vores demokratiske institutioner, når borgere mister tillid til systemet?

Oplev udvalgte billeder, der fortæller historien og stemningen fra museets unikke udstilling og arrangementer.